Strikdesigner

Charlotte Tøndering er uddannet på Skals Tekstilseminarium med speciale i strik og har i mere end 30 år arbejdet med faget både som formgiver og underviser.
Det er en stor materiale-fascination, fokus på den gode pasform samt glæden ved enkelhed i udtrykket, som danner afsæt for Charlotte Tønderings arbejde med udvikling af strikdesigns.


Udgivelser

Udover bogudgivelsen STRIK TIL BØRN (Klematis) helt tilbage i 1992 har Charlotte Tøndering udgivet hæftet BOHEMESTRIK i 2012 (Tøndering Strik) og bidraget med designs til hæfterne No. 1, no. 2, no. 3..., No. 11, no. 12, no. 13..., Råt og godt (alle fra Isager) samt Mange Masker (Kristensen & Ko).


Undervisning

Charlotte Tøndering har siden 80'erne undervist ikke alene i strik, men også broderi, filtning og eksperimenterende tekstilarbejde i en lang række sammenhænge, bl.a .en længere årrække på Skals Tekstilseminarium, Den Eksperimenterende Tekstilskole på Djursland og Læreruddannelsen i Århus.
Charlotte har desuden sideløbende drevet freelance kursusvirksomhed indenfor det tekstile område.
Siden etableringen af Tøndering Strik i 2010 har undervisning i en bred vifte af områder indenfor strikning været i fokus, ofte med udgangspunkt i "Tønderings Laboratorium" og et stort tag-selv-bord af inspirerende materialer.


Butik

Tøndering Strik er en nørdet garnbutik beliggende i det stemningsfulde Århusianske Latinerkvarter. På hylderne findes de allerbedste - og med omhu udvalgte - garnkvaliteter fra Isager, ITO, Hjelholt, Einrum samt cashmere fra finsk/italienske Palma Fibre. Butikken har et stort udvalg af strikmodeller, bøger og opskrifter, og i det smukke baglokale afholdes workshops, strikcaféer, foredrag og musikarrangementer med strikketøj.

Adresse:
Tøndering Strik
Graven 3
8000 Århus C
www.toenderingstrik.dk

Test

Charlotte Tøndering

Addresse:

Århus

Firma:

Tøndering Strik

Telefon:

42 47 12 10

Website:

www.toenderingstrik.dk

E-mail:

charlotte@toenderingstrik.dk

Social Media

Tøndering Strik

Social Media

charlottetoendering